Børnebyen Havnbjerg

Danfoss Universe

Vi er meget stolte over, at vi har indgået samarbejde med Universe, en naturvidenskabelig oplevelses park som ligger 1.5 km fra Børnebyen i Havnbjerg.

Da Børnebyen ligger i gå afstand til parken, har vi altid mulighed for at komme til og fra Universe uden problemer, derfor er adgang til parken en stor gave til børnene i Børnebyen.

Dette samarbejde åbner op for en hel ny verden, hvor vi sammen med børnene kan blive inspireret, samt gøre os klogere på unikke områder, som hidtil har været svære at skabe i institutionen. Vi er overbeviste om at dette samarbejde vil skabe stor glæde for børnehaven, Universe og området, da børnene i Børnebyen, fra en tidlig alder kan eksperimentere og få viden om naturvidenskab, teknologi og iværksætteri.

Aftalen indeholder, at vi som institution kan udforske parken på udvalgte dage i sommerperioden på egen hånd. Udover frit brug af parken, så har vi hvert år i april en afsluttende tur for de kommende skolebørn. Universe er den dag vært for et helt unikt forløb for de små gæster ”de smås univers”, hvor Universe gennem fortælling, små illustrative forsøg og dialog, udfordrer børnenes nysgerrighed og interesse for naturvidenskaben. Der fortælles om naturens mægtige kræfter, og der sættes fokus på elementet vand. I parkens store vand område, Water Works, vil der være udfordringer og masser af leg. Børnenes sanser vil også udfordres med en sansetur, hvor de oplever Universe på en helt ny måde. Så skal Pixeline land besøges og der skal spises madpakker i parken.

Virker lyn egentlig farlige hvis der ikke er lyd på? Er græsset stadigvæk grønt, hvis man ikke kan se det? Kan man gå, selvom man ikke kan se, hvor man går? Det og meget mere, skal de kommende skolebørn opleve denne dag.

I kan læse mere om parken på www.universe.dk